Arbejdstid: 40 min. Bagetid: ca. 45 min. Ikke fryse-egnet
(4 personer)
3 æggehvider 
150 g sukker 
Fyld:
½ liter is
250 g friske jordbær 
sukker efter smag 
flødeskum 
flækkede mandler
Pisk æggehviderne meget stive, og pisk derefter sukkeret i lidt ad gangen, så massen bliver sej.
Kom den i en sprøjtepose og sprøjt 2 tykke ringe eller cirkler tegnet på bagepapir - de skal være ca. 22 cm i diam. 
Bag dem ved 130ºC i ca. 45 min., eller til ringene er sprøde og tørre. 
Lad dem svale.
Læg ringene i en stabel, så de danner en marengsrede. 
Rør jordbærrene sammen med lidt sukker og kom dem i sammen med iskugler eller skiver samt flødeskum.
Drys ristede mandelflager over.