
400 g nye kartofler
1 pose frisk dild
25 g mandler
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 spsk fløde 13%
1 tsk balsamico
salt og peber
2 oksemedaljoner
20 g smør
Tilbehør: 
50 g romainesalat
150 g frosne ærter
Pynt:
2 skiver spegeskinke
1 stk lime
 
Kog kartoflerne møre ca. 15 minutter i letsaltet vand. 
Kom dild uden grove stilke, mandler, hvidløg, olie, fløde, eddike, salt og peber i en blender eller foodprocessor og mix det sammen. 
Vend denne pesto i de nykogte og afdryppede kartofler. 
Snit salaten. 
Klargør ærterne, de kan serveres rå eller gives et kort opkog i letsaltet vand. 
Dup medaljonerne tørre med køkkenrulle. Krydr med peber. 
Varm smørret på en pande til det er gyldent. 
Brun kødet 1 minut på hver side. 
Skru ned til middelvarme, steg medaljonerne færdige ca. 2 minutter på hver side. Krydr med salt. 
Skær fedtkanten af spegeskinken. 
Læg spegeskinke og limebåde på kødet. 
Server medaljonerne med kartoflerne og salaten. 
 
Tips: En nem og hurtig forret kunne være (grønne) asparges svøbt i en skive laks, med Hollandaise sauce