100 g vaniljeis 
100 g jordbæris 
1 honningmelon 
1 kurv hindbær 
6 jordbær 
1 spsk sukker 
saften fra 1 citron 
mynteblade 
Sauce: 
1 kurv jordbær 
1 spsk sukker 
saften fra 1 citron 
 
Skyl og del melonen i 2 på langs. 
Brug en skarp kniv og lav en fin sik-sak kant på hver halvdel. 
Fjern kernerne og tag kødet ud med et kuglejern. 
Læg melonkuglerne i en skål. 
Skyl og tør hindbærrene, læg dem og delte jordbær i skålen til melonen. 
Strø sukker på og vend rundt, tilsæt citronsaften og rør forsigtigt igen. 
Skyl bærrene tør dem og kom dem i en blender, med sukker og citronsaft. 
Saucen blendes til den er jævn, serveres i en skål ved siden af. 
Lad isen blive lidt blød, lav derefter kugler med en isske. 
Fyld melonhalvdelene med bær, melon og iskugler. 
Pynt med mynteblade og server straks.