Server kød af og til - men gør det til en god vane en gang
imellem at lave noget specielt, fx denne schweiziske bøf, en familiefavorit.
• Afpudset, magert, rødt kød indeholder ikke så meget fedt.
• Tomatsalsa passer perfekt til kødsmagen.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 45 min. 2 Portioner
# Råvarer til Oksesteg på tomatbund:
1 skive, 1½ cm tyk ca 400 g, mørt oksekød uden ben
1 spsk hvedemel
¼ tsk sort peber
1 løg
75 g blegselleri
3¾ dl oksebouillon (eller fond)
2 fed hvidløg
2 tomater
1 dåse knuste tomater
1 laurbærblad
¼ tsk tørret timian
¼ tsk hvidløgspulver
* Fremgangsmåde:
1 Tænd for grillen.
Beklæd en plade med folie.
Bland mel og peber på et stykke bagepapir.
Paner kødet på begge sider i melet.
Læg stegen på den foliedækkede plade og grill den smukt
brun, ca. 8 min.
Læg den på et skærebræt og skær evt. fedt fra.
2 Pil og hak løget, skær sellerien i skiver og pil og pres
hvidløget.
Læg det hele i en gryde.
Hæld 1 spsk af bouillonen på, og kog løg og selleri mørt,
ca. 3 min, under omrøring.
Udkern og tern de friske tomater og tilsæt dem.
Tilsæt også kødet, knuste tomater, resten af bouillonen,
laurbærblad, timian og hvidløgspulver.
Bring det i kog og læg låg på.
3 Braiser kødet ved svag varme, til det er færdigt og
tomatsaucen er jævn, ca. 35 min.
Hæld saucen op på et serveringsfad, læg stegen på og server
straks.
Tips & råd
Til denne steg kan du godt banke kødet noget ud, inden det
simrer mørt i tomatsaucen.
Brug en kødhammer som ikke ødelægger kødet.
For at kødskiven ikke skal danne skål under stegningen, kan
du snitte fedtkanten med 2½ cm mellemrum. Fjern alt synligt fedt efter
tilberedningen.
SERVERINGSFORSLAG
Basmati- eller vilde ris passer godt til.
Glem ikke brydebrødet til at dyppe den gode salsa op med.
PR. PORTION: Energi: Kcal 186 = kJ 781
Kulhydrat 11 g Protein 22 g Fedt 6 g (29%) Fibre 3 g