Kogelage: 
1 citron 
7 dl vand 
85 gram sukker 
4 hele tørrede ingefær (ca. 10 gr.) 
2 store skrællede pærer (ca. 400 gr.) 
 
Creme: 
1 ½ dl piskefløde 
75 g  knust Daim bar ell. Daim kugler 
1 spsk  finthakket syltet ingefær 
1 tsk  lage fra syltet ingefær 
 
Pynt: 
Hakket Daim ell. Daim kugler 
 
Kogelage:
Skær skallen af citronen med fx. en kartoffelskræller. 
Bring vand, sukker, ingefær og citronskal i kog. kog lagen ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
Halver pærerne og fjern stilk, blomst og kernehus. 
Kog pærerne i lagen i ca. 5 min. 
Stil dem til afkøling - stadig i lagen.
Creme:
Pisk fløde og Daim til en let skum og smag til med ingefær og lage.
Fordel cremen på 4 portionstallerkner. 
Tag pærerne op af lagen, dup dem tørre og skær dem i tynde lameller, som en vifte. 
Anret pærerne på cremen og pynt med Daim.