Pølser med lun kartoffelsalat er en elsket klassiker. Den
stærke og syrlige kartoffelsalat er perfekt tilbehør til pølser.
4 personer. Arbejdstid: 35 min. Koge-/stegetid: 15 min.
#
Lun kartoffelsalat:
1 kg nye kartofler
1 rødløg
1 dl hønse- eller oksebouillon
2 spsk dijonsennep
1 tsk sukker
1 spsk vineddike
2 spsk olie salt og peber
1 bakke feldsalat eller 1 potte brøndkarse
Pølser:
8 wienerpølser
2 spsk olie
*
Skrub eller skrab kartoflerne.
Kog dem møre i letsaltet vand i ca. 15 min.
Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af.
Skær kartoflerne i skiver.
Pil løget, og hak det fint.
Kog bouillonen op i en gryde.
Pisk sennep, sukker og eddike i bouillonen.
Vend forsigtigt den varme bouillon sammen med kartofler, løg
og olie, og smag til med salt og peber.
Skyl og tør salaten.
Anret kartoflerne på et fad sammen med salaten.
Steg pølserne på en pande med olie ved middelhøj varme i ca.
3 min. på hver side.
Så bliver de langsomt varme, og ikke sprækker i skindet.
Server pølserne med kartoffelsalaten.
TIPS: Kartoffelsalaten er også velegnet til
wienerschnitzler, koteletter eller medisterpølse.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin