
 
Hurra for pasta! Her får familiefavoritten, fettuccine en
ansigtsløftning med sprøde zucchini og let tomatsauce • Zucchini tilfører C-vitamin • En ret med lavt fedtindhold
og uden kolesterol. 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Pasta gartnerens
250 g pasta 
1 dåse (250 g) passerede tomater 
1 dl vand 
1 løg 
½ tsk tørret timian 
½ tsk sort peber 
1 zucchini 
friske timiankviste til garnering 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Bland de passerede tomater med vand på en stor pande. 
Kog ved jævn varme i 2 min. 
Pil løget og skær det i tynde skiver. 
Kom løg, timian og peber på panden. 
Skru ned og lad det simre til løgene er møre, ca. 5 min. 
 
2 Skyl zucchinien og skær den i fine strimler (julienne).
Kom zucchinien i saucen og kog den under omrøring til
zucchinien er mør, men sprød, ca. 5 min. 
 
3 Kog pastaen efter pakkens anvisninger mens saucen koger. 
 
4 Lad pastaen dryppe af og fordel den på tallerkener. 
Øs saucen ovenpå pastaen. 
Garner med friske timiankviste og server straks. 
 
Tips & råd
 

Skær en perfekt julienne, ved at fjerne enderne på
zucchinien, dele den i 5 cm stykker og siden skære h cm tykke skiver på langs.
Læg 3-4 skiver ovenpå hinanden og skær dem i 2-3 mm brede strimler (tændstiks-format),
som så deles midt over. Fortsæt ligesådan med resten af grønsagen. Julienne-grønsager
kan være alt mellem 3 og 8 cm, afhængig af hvad de skal anvendes til. Man bør
dog altid tænke på at grønsagerne ikke skal være svære at få i munden. Det er
smukt at skære julienne af gulerødder, peberfrugt, agurk eller zucchini til de
fleste retter. 
 
VARIATION 
Denne ret er en god måde til at anvende havens grønsager,
eller resterne i køleskabet. Zucchinien kan erstattes med broccoli, blomkål
eller peberfrugtstrimler. For at få en kødret, tilsæt 2 ½ dl hakket kyllingekød
eller kalkunbryst i tomatsaucen under trin 2. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 209 = kJ 878 
Kulhydrat 42 g Protein 8 g Fedt 1 g (4%) Fibre 3 g