
 
Duftene fra denne gode gratin får tænderne til at løbe i
vand; porre, tomat og kålrabi tilberedes under en sprød skorpe af ost. 
• Porre indeholder meget B1-vitamin, som styrker hjerte og
blodomløb. 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 40 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Porregratin med mozzarella
4 mellemstore porrer 
3 tomater 
1 lille kålrabi 
150 g mozzarellaost 
100 g frosne suppegrønsager 
salt og peber 
2 dl letmælk 
1¼ dl fløde 13% 
100 g frisk, reven parmesanost 
1½spsk smør eller margarine 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Gør porrerne i stand og skær dem i tynde skiver. 
Skold og flå tomaterne og skær dem i skiver. 
Skræl og skyl kålrabien og høvl den i tynde skiver. 
Lad mozzarellaosten dryppe af og skær den i tern. 
 
2 Smør et ovnfast fad med smør og læg porrer, tomater og
kålrabi taglagt i. 
 
3 Drys suppegrønsagerne over. 
Tilsæt salt og peber efter behag. 
 
4 Bland mælk og fløde og hæld det over gratinen. 
Drys først parmesanost over og dernæst mozzarellaost. 
Fordel fedtstoffet henover. 
 
5 Sæt gratinen i midten af en kold ovn og sæt den på 175 °C.
Bag gratinen i 40 min, til osten er smeltet og er blevet
gylden. 
 
Tips & råd
 

Hæld mælke- og flødeblandingen forsigtigt langs med fadets
kanter. 
Når grønsagerne har lagt sig til rette, drysser du osten
over i et jævnt lag. 
 

Du kan udmærket erstatte osten med fedtstof, hvis du ikke
har ost i huset. 
Øg mængden af smør eller margarine til det dobbelte og salt
lidt mere. 
 
VARIATION: Læg strimler af stegt kød imellem grønsagslagene.
Følg i øvrigt opskriften. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 417 = kJ 1751 
Kulhydrat 26 g Protein 22 g Fedt 25 g (54%) Fibre 6 g