Logo

Poussin med selleri, confit og jus de poussin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


# Ingredienser

4 poussiner
200 g knoldselleri
100 g linser
4 blade wonton dej
4 blade bredbladet persille
8 kviste timian
2 fed hvidløg
Olivenolie
1 dl hønsefedt
2 dl hønsefond
10 g smør
1 citron
Salt, peber, sukker

* Tilberedning 
Hak citronskallen fint, tør det ved 90°C i ca. 25 minutter og blend til granulat.
 
Skær lårene fra poussinerne, og fjern ryggen, så brystet sidder på brystbenet.
Hak halvdelen af hvidløg og timian fint, bland det med 1 dl olivenolie og ½ dl hønsefedt.

Læg det i en ovnfast skål sammen med de 8 lår.
Stil i en for­varmet ovn ved 175 °C i 30 min.
 
Skær sellerien ud i 4 ens stykker, krydr med salt, peber og sukker og bag det i et ovnfast fad med resten af hønsefedtet og halvdelen af det resteren­de timian og hvidløg i 30 min ved 175 °C.
 
Kog linserne al dente med resten af timian og hvid­løg i vand og 1 spsk hønsefond.
 
Ryg 4 poussinlår i en rygeovn i 10 min, pluk kødet fra og pak det i wonton dej.
Steg de små pak­ker sprøde.
 
Steg poussinbrysterne sprøde i olivenolie og bag færdigt i ovnen ved 175 °C i 6 min.
Lad hvile i 4 min, så er de klar til at blive skåret fra brystet.
Monter hønsefonden med koldt smør.
 
Anrettes med linser i bunden, sellerien og det røge­de lår ovenpå.
Læg det andet lår med brystet over på den anden side og hæld saucen ved.
Drys en streg citrongranulat på tallerkenen og pynt med bredbladet persille.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.530 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Grillede I juleaften?

Effektiv reklame - klik her