
Kyllingelår: 
8 optøede, frosne kyllingeunderlår 
1 æg 
1,5 spsk sesamfrø 
2 spsk rasp 
½ tsk edelsysspaprika 
½ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
Pastasalat: 
4 dl ylette 
4 spsk tomatketchup 
½ tsk sød chilisauce 
½ tsk sukker 
¾ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
1 dl klippet karse 
2,25 liter vand 
2¼ tsk groft salt 
300 g tørret hvid pasta fx penne 
Tilbehør: 
240 g groft brød 
salat af 300 g cherrytomater og 
300 g agurk
 
Pastasalat: Rør ylette sammen med ketchup, chilisauce, sukker, salt og peber. Vend karsen i og stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
 
Kyllingelår: Skyl og tør kyllingelårene godt. 
Pisk ægget med en gaffel i en dyb tallerken. 
Bland sesamfrø sammen med de øvrige ingredienser i en anden dyb tallerken. Vend først lårene i det sammenpiskede æg og derefter i sesamblandingen. 
Læg de panerede lår i et smurt, ovnfast fad på 15 x 25 cm og steg dem midt i ovnen ca. 50 min. ved 200°C. 
 
Pastasalat, fortsat: Bring vand og salt i kog i en stor gryde. 
Kom pastaen i under omrøring og kog den ved jævn varme og uden låg 8-12 min. - pastaen skal være mør, men ikke blød. 
Hæld pastaen i en sigte, skyl med koldt vand og lad pastaen dryppe godt af.
Vend den lune pasta i dressingen og smag til. 
Kom pastasalaten i en skål og server den sammen med de sesampanerede kyllingelår.
Fryseegnet: Nej.