Desserten har vist hos de fleste familier afløst den tunge risengrød hvilket måske også er at foretrække. 
En portion risengrød af 100 g ris og ¾ liter mælk, 
50 g smuttede, hakkede mandler, 
korn af ½ stang vanilje, 
2 spsk sukker, 
2 spsk sherry, 
flødeskum af 3 dl piskefløde. 
Risengrøden blandes med de hakkede mandler, vaniljekorn, sukker og sherry, flødeskummet blandes forsigtigt i - lidt ad gangen. 
Desserten anrettes i en glasskål eller på et glasfad og serveres ganske kold. 
På gammeldags maner spistes den med lun kirsebærsauce med syltede kirsebær. 
Glem ikke en mandel til mandelgaven!