
Savojkål, den glemte kål, bruges i dag meget af de bedste kokke. Det er en kål med et højt fiberindhold og mange vitaminer og mineraler. Savojkål er god rå i salater eller som her som fyld. 
Savojkålsruller med saltvandsfisk er besværlige at lave, men resultatet er en nydelse for øjne og gane. Spis noget godt i aften 
 
Ruller:
750 g savojkål 
havsalt 
600 g laksefilet 
1 æggehvide 
hvidt peber 
150 g kabliaufilet 
Tilbehør: 
600 g kartofler 
1 spsk olivenolie 
1 bundt purløg 
250 g syrnet fløde 
*
A. Løsn 12 blade af savojkålen og skyl dem. 
Blancher dem i saltet vand i ca. 3 min. 
B. Tag dem op og skær den tykke midterribbe flad. 
Læg bladene tre og tre på et rent viskestykke, så de overlapper hinanden. 
C. Skyl laksefileten i koldt vand. Dup den tør og skær den i tern. 
Blend dem sammen med æggehvide. 
Krydr med salt og peber og stil farsen koldt i 15 min. 
D. Fordel laksefarsen på kålbladene. 
Skyl kabliaufileten i koldt vand og dup den tør. 
Skær den i 4 strimler på langs. 
Læg en kabliaustrimmel på hver af de 4 lakseportioner  
Rul savojkålen sammen ved hjælp af viskestykket. 
Bind rullerne med husholdningsgarn. 
E. Skræl kartoflerne og halver dem eller skær dem i kvarte alt efter størrelse og kog dem i saltet vand i 20 min. 
F. Skær resten af savojkålen i små stykker og fjern de tykke ribber. 
Varm olien op og svits savojkålen. 
Hæld lidt vand ved. Krydr med salt og peber. 
Lad savojkålen simre i 5 min. ved svag varme. 
G. Læg rullerne på savojkålen og lad dem dampe i 15 min. 
H. Skyl purløgen og snit den fint. 
Varm den syrnede fløde op. 
Tilsæt purløg, smag til med salt og peber og server saucen til savojkålsrullerne. 
 
Pr portion 3029/723 kJ/kcal. 48 g protein. 39 g fedt. 33 g kulhydrat. 8 g fibre