½ kg  fiskefileter af 2-3 forskellige slags fisk (fx torsk sej rødspætte 
eller helleflynder) 
 
Til fiskefond: 
2 l. vand 
1 dl tør hvidvin 
fiskehoveder skrog og finner 
1 porre 
4 skalotteløg 
1 laurbærblad 
5-6 hvide peberkorn 
 
Endvidere: 
4 skalotteløg 
2 røde peberfrugter 
1-2 fed hvidløg 
3 spsk  konc. tomatpuré 
1 knsp cayennepeber 
1 spsk  friskhakket merian eller 1 tsk  tørret 
75 g  (små) hvide bønner 
salt, peber 
 
Til drys: 1 lille bdt persille 
 
Skyl bønnerne og læg dem i blød i rigeligt koldt vand i mindst 8 tim. 
Hæld vandet fra bønnerne og kog dem i frisk, koldt vand til de er møre, ca 45 min.
  
Fiskefonden: Gør porre og løg i stand og snit dem groft. 
Kom alle ingredienser til fonden i en gryde, bring den langsomt i kog, skum omhyggeligt og lad fonden simre uden låg i 20-25 min. 
Si fonden, mål 1 ½ l af og kom den tilbage i gryden. 
Pil skalotteløgene og hak dem fint, befri peberfrugterne for frøstol og kerner og skær dem i tynde strimler. 
Bring fonden i kog igen og tilsæt skalotteløg, peberfrugter, knust hvidløg, tomatpuré og krydderier. 
Lad det koge for svag varme i ca 5 min. 
Gå fisken efter for småben og skær den i mundrette stykker. 
Kom fisken i suppen og lad den småkoge i 4-5 min. 
Varm de kogte hvide bønner i suppen det sidste min. 
Smag til med salt og peber. 
Servér suppen rygende varm, drysset med friskhakket persille fx som forret.
  
Tips:  Nyd suppen med godt brød eller flûtes til. Den er så mættende, at 
den kan gøre det ud for hovedret. Husk at få fiskehoveder, -skrog, og 
-finner med, hvis fiskehandleren fileterer.