4 duer 
1 æble 
1 håndfuld svesker 
evt. persille 
250 gram bacon 
1 glas ribsgele 
½ liter fløde 
salt og peber 
1 stort løg 
100 gram margarine 
 
Skær løg og bacon i tern. 
Skyl duerne godt. 
Tag æblet og skær det i tern. 
Kom æble og svesker ind i duerne og luk dem med kødnåle. 
Brun margarinen i en stegegryde. 
Hæld løg og bacon ned i gryden og svits det godt. 
Tag derefter bacon og løg op igen.
Drys duerne med salt og peber og brun dem i gryden med feststoffet. 
Når de er godt brune tilsættes ¼ liter vand, ¼ liter fløde, ½ glas 
ribsgele, løg og bacon. 
Lad det stå og simre i ca. 40 minutter.
Tag en due op af gryden og mærk på låret, om de er møre. 
Er de ikke det, skal de have ca. 15 min. mere.
Tag duerne op og pak dem ind i alufolie og viskestykker og lad dem hvile.
 
Sauce:
Si skyen, hæld derefter ¼ liter fløde i skyen og lad det koge op. 
Ryst en meljævning og hæld det i lidt ad gangen, til saucen har den rette konsistens.
Server duerne hele med hvide kartofler, waldorfsalat, sødt og surt og 
ribsgele.