800 g kyllingelår uden skind og ben
2 små grønne pebre, uden kerner
1-2 friske grønne chili, uden kerner, (kan udelades)
1 dl jordnødde- eller majsolie
5-6 fed hvidløg, pillet og snittet i silketråde
4 forårsløg, snittet i stykker a 2,5 cm. hvide og grønne dele for sig
3 spsk gærede sorte bønner, renset og moset
1 spsk shaoxingvin eller mellemtør sherry
lidt sesamolie (kan udelades)
chilisauce (kan udelades)
Marinaden:
½ tsk salt
½ tsk sukker
1 spsk tynd soyasauce
sort peber, 8 omgange på kværnen
2 tsk shaoxingvin eller mellemtør sherry
1 tsk majsmel
2 spsk æggehvide, let pisket
1 ½ spsk jordnødde- eller majsolie
Saucen:
1 tsk majsmel
4 spsk klar suppe eller vand
2 tsk østerssauce eller 1 tsk tyk soyasauce
Skær kyllingekødet i strimler, ca. 5 mm tykke. Læg dem i en skål.
Tilbered marinaden:
bland salt, sukker, soyasauce, peber og vin med kyllingen.
Drys majsmel over, tilsæt æggehviden og rør i samme retning, til kødet er dækket.
Lad det marinere i 15-20 minutter. Bland olien i.
Snit pebrene i lange, tynde strimler.
Snit chili i strimler.
Tilbered saucen:
bland majsmel, suppe eller vand, østers-eller soyasauce.
Opvarm en wok. Tilsæt 1 spsk af olien, slyng den rundt.
Tilsæt peberen og rør og skub med wokske eller spatel i ca. 2 minutter.
Når det er mørt, men stadig sprødt, lægges det på et varmt fad og holdes varmt.
Vask og tør wok'en.
Varm wok'en over kraftig varme til den ryger.
Tilsæt den resterende olie og slyng den rundt.
Tilsæt hvidløg, og når det syder og tager farve, tilsæt da chili, det hvide forårsløg og så den sorte bønnepasta.
Rør og bland det med hvidløget.
Kom kyllingen i, rør og vend strimlerne i 2 minutter eller til de bliver hvidlige. Skrab imens pastaen fra bunden af gryden op, så den overtrækker kødet.
Hæld vinen i langs siderne af wok'en og lad den syde, rør konstant.
Skru ned for varmen, når det holder op med at syde.
Tilsæt den godt rørte sauce til kyllingen. Rør mens saucen jævner.
Tilsæt peberen og de grønne forårsløg og bland det godt.
Læg det på et varmt fad og server det straks.
Lidt sesamolie kan dryppes over.
Til dem, der kan lide en ekstra stærk smag, kan der serveres chilisauce ved bordet.