Spegesildene gøres i stand, skæres i fileter, der befris for skind og ben, og udvandes i et døgn i mælkevand, ½ dl eddike og ½ dl estragoneddike tilsættes så meget sukker, at marinaden bliver lidt tykt flydende. Desuden 6 hele nelliker og ca. 8 hele sort peberkorn samt 1 dl tomatketchup. Gives et opkog og afkøles. 2 lageagurker og 2 kogte gulerødder hakkes, eller skæres i små terninger og blandes med ¾ dl olie. Begge blandinger hældes over sildene, der må stå og trække i marinaden i et par dage.