Dej 
100 g  hvedemel (ca. 1 ¾ dl)
½ tsk  groft salt
1 dl  mælk
½ dl  pilsner øl
1 æggeblomme
25 g  smeltet, afkølet smør
1 æggehvide
olie eller andet fedtstof til friturestegning (fyld kun gryden halvt)
32 pillede frosne, optøede jomfruhummerhaler (ca. 100 g)
6 store champignoner i halve (ca. 100 g)
1 ½ dl  små persillekviste
2 stilke bladselleri i tynde strimler (ca. 50 g)
50 g  ufarvet kaviar
1 citron i både
1 ½ dl  cremefraiche 38%
Dej: 
Bland hvedemel og salt. Pisk mælk, øl og æggeblomme i lidt efter lidt. 
Pisk smørret i. Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. 1 time. 
Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i dejen. 
Varm fedtstoffet op i en dyb gryde. 
Dyp hummerhalerne i dejen. 
Steg dem straks, 6-8 ad gangen, i ca. 1 ½ min. 
Vend hummerhalerne under stegningen. 
Tag dem op og læg dem et øjeblik på fedtsugende papir. 
Hold dem varme. 
Steg champignonerne på samme måde, men kun i ca. 1 min. 
Steg persillekvistene i ca. 10 sek. til de er sprøde.
Anret hummerhaler, champignon og persille på fire portionstallerkener sammen med bladselleri, kaviar, citronbåde og cremefraiche.
Tips: Kom et stykke brød i det varme fedtstof. 
Bliver brødet gyldent har fedtstoffet den rigtige temperatur.