og skvalderkål samt nye kartofler
8–10 sildefileter (friske eller frosne)
 lille  bundt  rabarber
 sukker
 rugmel
 vaniljesukker
 nonoxal
1 bdt  persille
1 pose nye kartofler
1 bdt  friske brændeældeskud
1 bdt  frisk skvalderkål
2 ½ dl  piskefløde
 havsalt
 friskkværnet peber
 smør eller "Kærgården
Kartofler: 
Kartoflerne vaskes grundigt og skrabes eventuelt og koges i letsaltet 
vand til de er møre. 
Stuvede brændenælder og skvalderkål: 
Topskuddene fra brændenælderne pilles af stænglen. Husk 
gummihandsker! Bladene fra skvalderkålen pilles af stilkene. Bladene 
skylles grundigt i flere hold koldt vand. Bladene dryppes af i et 
dørslag, hvorefter stakken af blade skæres groft ud med en kniv på et 
skærebræt. Tilsæt evt. et halvt bundt  groftskåret persille. Bladene 
sauteres (varmes i fedtstof uden at brune) i lidt smør eller rapsolie til 
bladene er blevet bløde. Herefter tilsættes 2  ½ dl   piskefløde lidt 
havsalt og friskkværnet peber. Det hele  koger ind til en cremet 
konsistens. 
Rabarberkompot: 
Ca. 200 g sukker og 1 tsk   vaniljesukker smeltes i en gryde sammen med 
ca.  ½ dl vand. Når sukkerlagen er smeltet tilsættes 3-4 stængler 
skyllede rabarber, der er skåret i små stykker på ca. 3 cm.  Herefter 
varmes rabarberne langsomt i gryden - uden at koge – til de er møre. 
For at fjerne syren fra rabarberne, kan der tilsættes 1 tsk   Nonoxal.  
Stegte sild: 
Sildefileterne skylles i koldt vand, hvorefter de vendes i rugmel tilsat 
havsalt og friskkværnet peber. Silden præsenterer sig pænest, hvis 
den vendes i melet med kødsiden mod hinanden. Dvs. at sildefileten 
lukkes sammen, så det kun er skindsiderne, der får hvedemel.  
Sildefileterne steges i rigeligt smør på panden, og her er det en god idé 
at presse dem let med en gaffel, mens de steger, så de ikke ”folder” sig 
ud under stegningen. Dette gentages efter de er blevet vendt. 
De stegte sild anrettes på en tallerken (ca. 2 – 3 stk  pr. person). Med 
en ske lægges forsigtigt rabarberkompot ovenpå. Ved siden af lægges 
de stuvede brændenælder og skvalderkål og de kogte kartofler.