Bund:  
150 g hvedemel   
150 g grahamsmel   
250 g margarine (125 hvis mere fedtfattig og tilsæt lidt vand istedet)  
2 æggeblommer 
 
Fyld:   
1 bundt friske porrer   
1 pakke skinke i strimler   
1 pakke bacon i tern   
1 tsk peber og 1 tsk salt 
 
Til toppen:   
2-3 hele æg (alt efter hvor meget ost du kommer i)   
1,25 dl mælk  
1 pose revet pizzaost  
en smule salt og peber
 
Bunden æltes sammen med hænderne og stilles i køleskab ½ time. 
Bunden vil skille og drysse meget, men det er meningen. 
Efter ½ time tages den ud af køleskabet, og presses rundt i den smurte form. 
(Den kan ikke rulles på, men skal glattes ud) og forvarmes i ovn ved 200°C i 15 minutter. 
Porrer i skiver, skinkestrimlerne og baconternene blandes i en gryde med en klat smør og simrer til porrerne er bløde. (laves mens bunden forsteger). 
Fyldet fordeles på tærtebunden, og toppens ingredienser røres sammen og hældes over fyldet. 
Tærten bages i ovn ved 200°C 30 min. i alm. ovn, varmluft kun 20-25 min. 
Hold øje med osten - bliver den for mørk, lægges et stykke folie over de sidste 10 minutter. 
Bunden er dejlig sprød og tykkkere end de fleste, brug lidt mindre ingredienser i bunden, hvis en tyndere bund ønskes.