500 gram kyllingebryst 
Marinade af: 
2 dl letmælksyoghurt naturel 
1 spsk  friskrevet ingefær 
1 fed presset hvidløg 
½ tsk  stødt kardemomme 
1 ½ tsk  stødt spidskommen 
salt 
 
Desuden: 
3 dl letmælksyoghurt naturel 
2 spsk  olivenolie 
3 dl couscous eller ris 
4 tomater 
1 rødløg 
 
Tilbehør: 4 lune pitabrød skåret i mindre stykker 
 
Kødet skæres i ca. 4 cm tykke skiver. 
Yoghurten blandes med krydderier og kødet vendes med yoghurten. 
Kødet marineres i mindst 2 timer, bedst hvis det marinerer natten over i 
køleskabet. 
De 3 dl yoghurt afdryppes i et kaffefilter (tager ca. 1 time). 
Kødet afdryppes godt og vendes med olie. 
Nu lægges stykkerne på en rist og grilles i ovnen ca. 15 minutter, indtil 
de er gennemstegt. 
Couscoussen tilberedes efter anvisning på pakken, og lægges herefter på et fad med kyllingestykkerne lagt over. 
Fadet pyntes med tomater og rødløgsringe. 
Den afdryppede yoghurt og lune pitabrød serveres til.