400 g kyllingebryst eller filet 
200 g chorizopølse 
150 g bacon, 8 skiver 
olivenolie 
paprika 
kartofler: 
½ kg nye kartofler 
½ dl olivenolie 
1 spsk balsamico 
2 tsk Dijonsennep 
2 skalotteløg 
2 spsk persille 
2 fed hvidløg 
salt og peber 
Salat: 
150 g salat, fx. rucola og feldsalat 
8 soltørrede tomater 
1 rødløg 
frisk parmesanost 
Skær kyllingen i tern og pølsen i skiver. 
Sæt skiftevis kylling, pølse og bacon på træspid. 
Pensl kødet med olie og drys med paprika. 
Grill spiddene, til kødet er mørt. 
Marinerede kartofler: 
Skrub kartoflerne og kog dem til de er møre, men stadig har bid. Rør en marinade af olie, balsamico, sennep, hakket skalotteløg, persille, presset hvidløg, salt og peber. 
Hæld marinaden over kartoflerne og stil dem koldt. 
Salat: 
Riv salaten groft. 
Skær de soltørrede tomater i strimler og hak løget fint. 
Skær tynde skiver af parmesanost og rør med let hånd alle ingredienserne sammen. 
Server grillspiddene med de marinerede kartofler og salaten.