
#
1 dl vand
2 porrer i tynde ringe (ca. 200 g)
500 g frossen rodfrugtblanding
¼ liter madlavningsfløde 18%
3 spsk frosne blandede krydderurter
1 tsk groft salt samt friskkværnet peber
400 g torskefilet uden skind
1 ½ spsk frosne blandede krydderurter
½ tsk groft salt samt friskkværnet peber
Tilbehør: 1 kg kogte, skrællede kartofler + 1 citron
*
Bring vandet i kog i en gryde. 
Tilsæt porrerne og kog dem i ca. 1 min. 
Tilsæt den frosne rodfrugtblanding og kog i yderligere ca. 2 min. eller til grønsagerne er tøet op. 
Lad dem dryppe af i et dørslag. 
Kom grønsagerne tilbage i gryden og tilsæt madlavningsfløde, krydderurter, salt og peber. 
Vend godt rundt og fordel grønsager og fløde i ovnfaste portionsskåle (a ca. ½ liter).
Rens og tør fisken. 
Skær den i 12 lige store stykker og fordel fiskestykkerne ovenpå grønsagerne. Drys med krydderurter, salt og peber og bag retten midt i ovnen ca. 10 min. ved 250°C.
 
Tips: I stedet for kartofler som tilbehør kan man servere ris eller brød. 
Ovnbagt torsk med rodfrugter kan også tilberedes i en stor ovnfast form (ca 5x20x20 cm).
I stedet for at bruge en frossen rodfrugtblanding kan man naturligvis også bruge friske rodfrugter. Lav en blanding af fx gulerødder, persillerødder og knoldselleri. Skær grønsagerne i stave eller andre mundrette bidder. 
Ikke fryseegnet