Logo

Lises Fastelavnsboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lises Fastelavnsboller

ca. 30 stk. bl.a. med flødeskum

 

Dej:
50 g gær
2,5 dl mælk
2,5 dl fløde 13%
1 æg
100 g sukker ( 1 dl )
200 g plantemargarine
1 kg mel, ca.  ( 20 dl )
1 æg til pensling

Fyld 1
1 pose kold, rørt kagecreme
2,5 dl piskefløde

Fyld 2
Hindbærmarmelade
2,5 dl piskefløde          
Fyld 3
Marcipan
lidt rom (evt. essens)
2,5 dl piskefløde

Glasur:
Flormelis
lidt kakao
vand

Drys:
Lidt flormelis

 

Rør gæren ud i den lunkne mælk og fløde.

Tilsæt æg og sukker samt 100 g plantemargarine, som først er smeltet og lidt afkølet.
Kom så halvdelen af melet i og ælt meget kraftigt. Dejen skal være smidig.

Lad dejen hæve til dobbelt str. i ca. 45 min.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt resten af melet i.
Rul dejen ud i en aflang plade og kom den sidste plantemargarine på i små klatter.
Fold dejen sammen i 3 lag og rul den ud igen. Gentag dette to gange.
Form dejen til en kugle og lad den igen hæve 20 min.

Slå dejen ned og form til boller.

Sæt bollerne på en plade med bagepapir og lad dem til sidst hæve 15 min.
Pensl med sammenpisket æg og bag ved 200°C i 12-15 min.
Afkøl på bagerist.

Fyld 1:
Lav kagecremen efter anvisningen på pakken.

Skær bollerne over og kom en teskefuld creme i.
Pisk fløden og sprøjt den i bollerne.

Læg dem sammen og drys til sidst med flormelis.

Fyld 2:
Skær bollerne over og kom en teskefuld marmelade på.

Pisk fløden og kom derefter en klat i bollerne. Læg bollelågene på.

Rør flormelis ud med lidt vand, tilsæt kakao og overtræk bollerne.

Fyld 3:
Rør marcipanen med rommen.

Skær bollerne over og kom en teskefuld fyld 3 i bollerne.
Pisk fløden og kom den over marcipanen. Læg bollelågene på.

Rør flormelis med lidt vand og hæld det over bollerne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.815 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her