
 
Denne ret minder mig på mange måder om min mormor. Hvert
eneste år på hendes fødselsdag, blev hele familien inviteret på mørbradgryde,
så nu får du hendes opskrift. 
Til 4 portioner
 
# Ingredienser til Den sorte gryde:
1 svinemørbrad
1 pakke bacon i tern
½ pakke cocktailpølser
2 løg
250 g champignon
1 dåse hakkede tomater 
2 dl stærk kaffe
1 dl hvid eller brun rom (evt snaps)
2 spsk Maizena
Salt, peber og paprika 
kviste af kruspersille
1 kg kartofler - lavet til kartoffelmos
* Sådan laves Den sorte gryde:
Svits baconternene i en gryde, til de er let brunede. 
Efterfølgendes tages ternene af varmen og hældes over i en
skål eller lignende. 
Skær løg i små stykker
Rens champignon og halver dem.
I den varme gryde svitses løgstykkerne til de er gyldne. 
Tilføj evt. lidt olie. 
Løgstykkerne tages ligeledes af varmen og hældes over i
skålen.
Det samme gentages med champignon.
 
Sener og fedt skæres af mørbraden og denne skæres i 1-2 cm
tykke skiver.
Brun dem i olie i den varme (og tomme) gryde.
Når mørbradskiverne er brunede, hældes løg, champignon og
bacon i gryden.
 
Tilføj en dåse flåede tomater, kaffe og rom/snaps og lad det
hele simre i en lille times tid, eller til gryderetten har fået den rette
konsistens. 
Smag til med salt, peber og paprika og tilføj evt lidt Maizena
(udrørt i vand), hvis ikke konsistensen er som ønsket. 
Tilføj nu cocktailpølser og varm hele retten op, før den
serveres med ris eller kartoffelmos.
 
Tips: Cocktailpølser kan skæres op så de ligner en
blæksprutte.