2 velnærede ænder omkring 3 kg
 smør til stegning 
 salt og peber 
 
Sauce: 
1 l. vand 
10 stødte hvide peberkorn 
1 tsk  hakket løvstikke 
1 tsk  sellerifrø 
10 stødte korianderfrø 
1 spsk  frisk mynte 
5 dadler uden sten 
1 spsk  honning 
 lidt vinaigre 
 salt 
1 dl  sukkerfri druesaft 
1 spsk  fransk sennep 
Tag ænderne ud og gnid dem med salt og peber ind- og udvendigt. 
Brun dem i smør på en stor pande. Sæt ovnen på 200°C. Steg ænderne en halv times tid - de sidste 5 minutter med åben ovnlåge. Tag ænderne ud, og lad dem køle af. Skær brystkød og lår af ænderne. Læg dem tildækket i køleskabet. 
Hug andeskrogene i stykker, og læg dem i en stor gryde. Der hældes vand på til det dækker helt. Kog op, og skum fedtet af. Tilsæt peber, løvstikke, sellerifrø, korianderfrø, mynte, dadler og honning.  Kog for svag blus i 2 timer. Si saucen og smag den til med vinaigre, salt, druesaft og sennep. Kog 12-14 dadler, tag stenene ud, og passer frugten gennem en sigte. Smag til med fintstødt kommen. Form 4 boller af puréen. Varm andelår og brystkød forsigtigt i ovnen under smørsmurt pergamentpapir.