Logo

Kartoffelsuppe med chili og ingefær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffelsuppe med chili og ingefær

 

Varm dig på en asiatisk inspireret kartoffelsuppe med smag af chili og ingefær. Denne suppe med linser, søde kartofler, chili og ingefær er nem og hurtig at lave, så du, selv på lange dage, kan få et sundt og nærende måltid i maven. På blot 30 minutter kan du have denne kartoffelsuppe klar på middagsbordet. Så har du en omgang aftensmad der oveni købet er fyldt med proteiner fra linserne og med chili og ingefær som det eksotiske tvist.

Tid: 30 minutter. Antal personer: 2.

 

# Kartoffelsuppe med chili og ingefær:

300 g søde kartofler

olie

1 løg

2 fed hvidløg

2 cm frisk ingefær

2 stilke bladselleri

1 dl røde linser

8-10 dl grønsagsbouillon

salt

1-2 spsk citronsaft

 

Til servering:

1 cm frisk ingefær

1 frisk rød chili

lidt bredbladet persille

evt. groft brød

*

Sådan laver du kartoffelsuppe med chili og ingefær:

Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern.

Steg dem i olie i en gryde i 6-8 minutter, uden at de tager farve.

Hak løg, hvidløg, ingefær og bladselleri fint.

Kom det i gryden, og lad det stege i 1 minut.

Skyl linserne, og kom dem i gryden.

Tilsæt bouillon, og lad din suppe småkoge under låg i ca. 20 minutter - eller til det hele er mørt. Rør jævnligt i gryden undervejs.

Smag din suppe godt til med salt og lidt citronsaft.

Skær ingefær og chili i tynde stave (fjern kernerne fra chilien).

Skyl og tør persillen, og pluk den groft.

Server din suppe toppet med ingefær, chili og plukket persille, og byd groft brød til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.188 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her