
 
I "gamle dage" var kyllingesteg ofte på menuen om
søndagen på landets kroer - og det er da også skøn festmad! 
4 personer.
Arbejdstid: 1 time. Koge/stegetid: 70 min. 
#
1 frisk kylling (1200 g) 
1 stort bundt kruspersille 
5 kviste frisk timian 
2 skalotteløg 
15 g smør eller 1 spsk olie 
4 dl hønsebouillon eller vand 
1 gulerod 
1 løg 
persillestilke 
5 sorte peberkorn 
2 hel allehånde 
2 laurbærblade 
2 spsk hvedemel 
2 dl piskefløde 
salt og peber 
 
Kompot: 
3-4 æbler eller 300 g rabarberstilke 
1 dl sukker 
½ dl vand 
 
Agurkesalat: 
1 agurk 
2 tsk salt
1½ dl eddike 
1 dl sukker 
5 hel sort peber 
1 laurbærblad 
½ dl vand 
¼ tsk gule sennepsfrø 
 
Tilbehør: kogte kartofler hakket persille
*
Gnid den rensede kylling ind- og udvendigt med salt og
peber. 
Fyld den med skyllede persilleblade, timiankviste og pillede
skalotteløg. 
Luk den med kød nåle eller snor, og brun den på alle sider i
en stegegryde med smør og/eller olie. 
 
Tilsæt bouillon, og giv det et opkog. 
Tilsæt urter og krydderier, og lad kyllingen simre mør under
låg i ca. 50 min - 25 min på hver side.
Du kan også sætte gryden i ovnen ved 160 °C. 
 
Skræl og udkern æblerne, og skær dem i både (rens
rabarberstilke, og skær dem i stykker på ca. 3 cm.). 
Bland frugt, sukker og vand i en gryde, og damp det akkurat
mørt under låg - ca. 5 min. 
Hæld kompotten i en skål. 
 
Vask agurken, og skær den i tynde skiver. 
Drys dem med salt, og lad dem dryppe af i en sigte i 15 min.
 
Giv eddike, sukker, sort peber og laurbærblad, vand og
sennepsfrø et opkog, og hæld det i en skål til afkøling. 
Skyl og tør agurkeskiverne og vend dem i eddikemarinaden. 
 
Tag kyllingen op af gryden, og hold den varm. 
Si suppen over i en ren gryde, og skum det meste af fedtet
af. 
Sigt mel over overfladen, og lad det blive opsuget af
fedtet. 
Sæt gryden over varmen, og kog den igennem under omrøring i
5 min.
Tilsæt fløde, og kog igennem under omrøring i 5 min. 
Smag til med salt og peber. 
Si saucen over i en varm saucekande. 
 
Anret kyllingen på et fad - eller parter den, og anret på
tallerkener. 
Server med agurkesalat, frugtkompot, sauce og friskkogte
kartofler med persilledrys. 
 
TIPS: Har du rabarber i haven, så kan du erstatte
æblekompotten med rabarberkompot.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin