6 personer. Kogetid i trykkoger: 45 min. 
# Ingredienser
1 mellemstort hvidkålshoved 
250 hakket okse- eller kalvekød 
150 g hakket svinekød 
1 revet løg 
60 g hvedemel 
1 æg 
3-4 dl mælk 
salt, peber 
Til kogningen: 
2 tsk salt pr. l vand 
* Tilberedning
Fjern de yderste grove blade på hvidkålshovedet. 
Udhul hvidkålshovedet med en skarp kniv, så der er en 2 cm tyk skal tilbage. 
Rør det hakkede kød med løg, hvedemel og æg. 
Rør mælken i lidt ad gangen. 
Krydr farsen med salt og peber. 
Fyld kålhovedet med farsen, men kun ⅔ op, farsen udvider sig under kogningen. 
Dæk hullet med nogle store kålblade og bind omkring med bomuldsgarn. 
Sæt kålhovedet på risten i trykgryden. 
Hæld 3 dl vand ved og låg på. 
Bring gryden på tryk. 
Lad det koge i 45 min. 
Tag trykket af gryden, hurtigt eller langsomt. 
Det fyldte kålhoved kan serveres med smeltet smør og kogte grønsager.