
#
2 svinehjerter (a ca. 275 g)
25 g smør
3 løg i kvarte (ca. 150 g)
3 dl vand
1 spsk paprika
1 ½ tsk groft salt
friskkværnet peber
4 gulerødder i 2 cm stykker (ca. 200 g)
100 g Karolines Køkken kvark 1%
1 ½ spsk hvedemel
½ dl vand
Kartoffelmos:
1 kg melede kartofler i mindre stykker
½ knoldselleri i mindre stykker (ca. 400 g)
4 dl vand
2 dl mælk
25 g smør
1 ½ tsk groft salt
*
Rens, skyl og tør hjerterne godt. Skær dem i små tern. 
Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en stegegryde og brun løgene i ca. 2 min. Tag løgene op. 
Kom resten af smørret i gryden og brun hjerterne i ca. 2 min. 
Tilsæt vand og krydderier. 
Lad hjerterne koge ved svag varme og under låg i ca. 35 min. 
Tilsæt gulerødder og de brunede løg. 
Kog videre ved svag varme og under låg i ca. 15 min. 
Rør kvark og hvedemel sammen i en skål. Tilsæt vandet lidt efter lidt. 
Rør jævningen i hjertesaucen og lad den koge ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 3 min. Smag til.
Kartoffelmos: Bring kartofler, selleri og vand i kog i en gryde. 
Kog grønsagerne ved svag varme og under låg i ca. 20 min. 
Hæld vandet fra og damp kartofler og selleri tørre. 
Mos grønsagerne groft, evt. med en kartoffelstøder. 
Vend mælk og smør i, tilsæt salt og smag kartoffelmosen til.
Fryseegnet: Ja, hjertesauce