
 
Rul en blød dej med forskelligt fyld og bag som snegleboller
i muffinforme. Server de søde boller til kaffe og te og de salte som snack,
natmad eller skovturslækkeri. 
12 boller. Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1½ time. Bagetid: 20
min. Fryseegnet 
 
#
25 g gær
2 dl mælk
1 æg 
2 spsk sukker 
1½ tsk salt 
450 g hvedemel 
125 g koldt smør 
*
 
Rør gæren ud i lun mælk. 
Pisk ægget sammen, og tag halvdelen fra til pensling. 
Rør resten af ægget, sukker og salt i væsken. 
Hak det kolde smør sammen med melet, og rør det i væsken. 
Ælt dejen godt igennem, og lad den hæve tildækket i ca. 1
time. 
 
Ælt dejen igennem, og rul den ud til en plade på ca. 20x60
cm. 
Smør det ønskede fyld på dejen, og rul den sammen som en
roulade. 
 
Skær rouladen i 12 tykke skiver, og læg dem i en smurt
muffinform med 12 huller eller i 12 papirforme. 
Lad dem hæve tildækket i 30-45 min. 
 
Pensl med resten af det sammenpiskede æg, drys evt. med
perlesukker, og bag bollerne ved 200 °C i 18-20 min. 
Lad dem afkøle på en rist. 
 
Salt fyld til 6 boller (det halve af dejen): 
#
150 g flødeost rørt med 1 bundt fintsnittet purløg, salt og
peber. 
125 g skinkestrimler rørt med 125 g revet ost, 1 spsk
dijonsennep og 1 spsk fintrevet peberrod. 
100 g smuldret feta rørt med 100 g flødeost, 1 æg,
friskhakkede krydderurter, salt og peber. 
150 g ricottaost rørt med 75 g hakkede, afdryppede
soltørrede tomater i olie, friskhakket basilikum, salt og peber. 
1 lille glas oliventapenade. 
 
Sødt fyld til 6 boller (det halve af dejen): 
2 revne æbler rørt med 3 spsk sukker og 1 tsk stødt kanel. 
150 g revet marcipan rørt med 3 spsk sukker, 1 spsk mel og 1
æggeblomme. 
75 g blødt smør rørt med 75 g farin, 3 spsk appelsinsaft og
75 g hakkede valnødder 
50 g blå birkes rørt med 75 g sukker, 75 g rosiner, 1 tsk
vaniljesukker og 3 spsk fløde. 
½ glas fast marmelade. 
 
TIPS: Del dejen i 2 portioner og tilbered med 2 slags fyld.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin