Andebryststeg med rodfrugter i appelsinsky og braiseret julesalat og valnøddekartofler
1 andebryststeg med brystben 950-1000 g 
8 skalotteløg 
1 persillerod 
½ knold selleri 
1 fennikel 
2 spsk  sukker 
2 spsk  mørk balsamico eddike 
1 dl hvidvin 
8 appelsiner 
2 fed hvidløg 
3 kviste rosmarin 
1 dl kyllingefond  
1 spsk  Maizena 
60 g smør  
salt, peber, sukker 
4 stk faste julesalathoveder 
1 dl æblecider-eddike 
1 fed hvidløg 
½ dl sukker 
1 spsk  timianblade 
1 spsk  olivenolie 
½ dl valnøddeolie 
3 spsk  hakket persille 
50 g valnødder 
600 g små kartofler 
2 spsk  olivenolie 
2 spsk  rørsukker   
* TilberedningTænd ovnen på 170°. 
Rids skindet på andebrystet og gnid det med salt. 
Kom det på en kold pande og steg brystet ved svag varme, indtil det er gyldent og sprødt. 
Kom andebrystet i ovnen i 10-15 min. 
Lad det hvile i 15 min. før udskæring.
Skræl løg, hvidløg og rodfrugter. 
Skær rodfrugterne i tern på ca. 1 cm x 1 cm og del skalotteløg i to. 
Hæld halvdelen af andefedtet fra panden og rist rodfrugter og hakket skalotteløg hurtigt ved høj varme.
Karamelliser sukkeret i en gryde og kog det op med balsamico og hvidvin. 
Riv skal af 1 appelsin (gem det til kartoflerne) og pres saften af resten. 
Tilsæt appelsinsaft sammen med hakket hvidløg og rosmarin og kog det hele ind til ca. ⅓. 
Tilsæt kyllingefond og kog saucen igennem et par min. Jævn den med 
Maizena rørt ud i lidt vand. 
Kom rodfrugterne ned i saucen. 
Pisk smør i saucen lige før servering – saucen må herefter kun varmes kort op, og ikke koge, da den ellers vil skille.
Braiseret julesalat 
Blancher julesalat i saltet vand 1-2 min. og kom den i isvand. 
Kog en lage af æblecider-eddike, hvidløg, sukker og timian.
Tør julesalaten grundigt med køkkenrulle og rist den i olie. 
Kom julesalaten i et ovnfast fad, krydr med salt og peber og hæld lagen over. 
Kom julesalaten i ovnen i 20-25 min., indtil den er mør. 
Hæld overskydende lage fra.
Valnøddekartofler
Bland valnøddeolie, appelsinskal, persille og hakkede, ristede valnødder.
Kog kartoflerne og rist dem let gyldne i olie og tilsæt rørsukker det sidste minut. 
Vend kartoflerne rundt i valnøddeblandingen.
Server andebrystet skåret i skiver med de appelsinglaserede rodfrugter, den braiserede julesalat og valnøddekartoflerne.
  
Tips: Når man skal lave festmad, kan det være en god idé at forberede fx sauce og grønsager på forhånd, og opbevare det i køleskabet, inden det skal bruges.
I stedet for valnøddeolie kan du bruge en anden olie, og som erstatning for æblecider-eddiken kan du bruge kryddereddike.