6 modne tomater 
1 gulerod 
3 løg 
3 fed hvidløg 
1 dl hvidvin 
1 dl vand 
2 spsk tomatpuré 
1 knivspids sukker 
salt og peber 
suppevisk af timian, rosmarin og persille
 
Til tomatcoulisen ordnes grønsagerne, skæres i mindre stykker og sauteres let i en kasserolle med tomatpuré. 
Hvidvin og vand kommes sammen med salt, suppevisk, peber og sukker. Tomatblandingen simrer 40 minutter, suppevisken tages op, hvorefter massen blendes og sigtes tilbage i kasserollen. 
Coulisen kan koges yderligere ind eller tilsættes lidt vand. 
Den smages til, stilles koldt og serveres fx til rejebavarois eller rejebisque.