
#
½ liter yoghurt naturel
100 g friske hindbær
4 spsk florsukker
1 ½ dl piskefløde
3 minimeloner fx galia (a ca. 500 g)
6 nektariner (ca. 750 g)
150 g friske hindbær
*
Sæt 2 kaffefiltre i en sigte over en skål. 
Fordel yoghurten i kaffefiltrene og lad den stå til afdrypning i køleskabet i ca. 1 time. 
Mos hindbærrene, bland dem med florsukker og lad dem trække i ca. 1 time. 
Pisk fløden til et let skum. 
Rør den afdryppede yoghurt i hindbærrene og vend flødeskummet i. 
Smag hindbærcremen til.
Halver melonerne, fjern kernerne og udstik kugler, fx med et parisiennejern (gem skallerne). 
Halver nektarinerne og fjern stenene. 
Skær nektarinerne i mindre stykker og anret dem sammen med melonkugler og hindbær i melonskallerne. 
Server hindbærcremen til.
Fryseegnet: Nej