
2 stk. lammefileter a 150 g eller steaks, evt. inderlår 
salt og peber 
Grillede persillerødder: 
6 persillerødder 
2 spsk citronsaft 
1 tsk honning 
2 spsk olivenolie 
salt og peber 
evt et drys hakket persille 
Abrikostopping: 
5 tørrede abrikoser 
½ dl hele hasselnødder 
½ frisk rød chili 
frisk mynte 
1 spsk citronsaft 
 
Halver eller skær persillerødderne i kvarte afhængig af størrelse. 
Kog persillerødderne 3-4 minutter, hæld vandet fra, og pensl dem med olie. 
Læg dem på grillen, og grill dem møre. 
Pisk citronsaft, honning, olie, salt og peber sammen, og vend det med de grillede persillerødder. 
Drys med hakket persille. 
Læg lammefileter eller steaks på grillen, og grill dem (inderlår skal steges i kuglegrill). 
Krydr med salt og peber. 
Skær abrikoserne i tern. 
Rist hasselnødderne på panden, hak dem groft, eller halver dem. 
Skær chilien i små tern, og hak mynten. 
Bland det hele sammen, og dryp citronsaft på. 
Kom abrikostoppingen på kødet, og drys salt og peber over.