
 
Det gælder om at nyde hyldeblomsterne i deres korte sæson,
der som regel kun varer et par uger. Her får du en spændende opskrift
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Kogetid. 5 min. Køletid:
min. 1 time 
 
#
3 skærme hyldeblomster (eller 3 spsk tørrede hyldeblomster) 
½ citron [øko] 
120 g sukker 
3 dl vand 
250 g kirsebær 
4 nektariner eller ferskner 
500 g jordbær 
 
Tilbehør: 
vaniljeis eller flødeskum 
*
Riv eller pluk blomsterne af hyldeblomstskærmene. 
Kom dem i en gryde sammen med fintrevet citronskal,
citronsaft, sukker og vand. 
Giv det et opkog, og lad det simre i 5 min. - til sukkeret
er helt opløst. 
 
Rens og udsten kirsebærrene. 
Vask nektarinerne, halver, udsten, og skær dem i både. 
 
Bland frugten i en skål og si den varme hyldeblomstlage
over. 
Lad det afkøle. 
 
Rens jordbærrene, tør dem grundigt, nip dem, og skær dem i
halve eller kvarte. 
Vend jordbærrene i salaten. 
Server frugtsalaten med vaniljeis eller flødeskum. 
 
Tips: Du kan også bruge andre frugter og bær som fx
abrikoser, blommer, brombær, blåbær, hindbær, pærer, vindruer. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin