
 
Ingen sommer uden trifli med bær, makroner og creme. Nyd
hver en bid! 
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Koge-/bagetid; ca. 20 min. 
#
500 g røde sommerbær (fx jordbær, ribs og hindbær) 
250 g sukker (evt. syltesukker) 
 
Makroner: 
125 g mandler 
300 g sukker 
2-3 æggehvider (1 dl) 
 
Triflicreme: 
3 æggeblommer 
25 g sukker + lidt til drys 
25 g majsstivelse 
1 stang vanilje 
2½ dl sødmælk 
1 dl piskefløde 
Pynt: 
evt. friske eller tørrede rosenblade (fra usprøjtede vilde
roser) 
*
Skyl bærrene i koldt vand, og dryp dem godt af. 
Pil haserne (de grønne kronblade) af jordbærrene, og skær
dem i halve eller kvarte. 
Rib ribsene. 
Kom bærrene i en tykbundet gryde med sukker. 
Bring hurtigt i kog, og kog i 2-3 min. 
Opbevar evt. i køleskabet. 
 
Tænd ovnen på 125 °C. 
Blend mandler og sukker fint i en foodprocessor. 
Tilsæt gradvist æggehviderne, og stop, når det har en
grødagtigt konsistens. 
Sæt dejen med skeer til små kager (2-3 cm i diameter) på
bagepapir på en bageplade. 
Bag i ca. 20 min. 
Afkøl på en bagerist, og opbevar evt. i en kagedåse. 
Pisk æggeblommer, sukker, majsstivelse, kornene af vaniljestangen
og den tomme stang sammen i en gryde. 
Tilsæt gradvist mælk, og bring cremen i kog under omrøring. 
Kog i ca. 4 min, til den er tyk. 
Hæld cremen i en skål, drys overfladen med sukker, og lad
cremen blive kold. 
Tag vaniljestangen op, og pisk cremen let igennem. 
Bland cremen med blødt flødeskum. 
Læg 3-4 makroner i hvert portionsglas. 
Fordel bær med saft over kagerne, og lad desserterne stå i
ca. 1 time. 
Fyld kold triflicreme i glassene, og drys evt. med
rosenblade. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin