
 
I februar er det Sebastians fødselsdag hurra hurra hurra.
Det fejrer vi med boller, lagkage, medaljer og varm kakao. 
 
Fødselsdagsboller med
marcipan
Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1 time. Bagetid: ca. 15 min. Fryse-egnede
(uden pynt). ca. 10 stk. 
#
250 g hvedemel 
75 g smør 
25 g gær 
1 æg 
1 dl fløde 9½ 
1 knsp salt 
25 g sukker 
1 tsk revet citronskal 
75 g revet marcipan 
 
Pynt: 
½ dl flormelis
1 tsk æggehvide eller kogende vand 
sukkermargueritter eller kagekrymmel 
*
Smuldr smør og mel sammen, evt. i en foodprocessor. 
Smuldr gæren og rør den sammen med sammenpisket æg og fløde.
Tilsæt salt, sukker og citronskal og bland det i melet. 
Ælt dejen glat og smidig og lad den hæve tildækket i 30 min.
 
Ælt dejen igennem med revet marcipan og form 10 boller. 
Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket
i 30 min. 
 
Bag bollerne ved 225 °C i 12-15 min. Afkøl på bagerist. 
 
Pynt bollerne med glasur rørt af flormelis og æggehvide
eller kogende vand. 
Sæt pynt på, inden glasuren stivner. 
 
Kagekone med slik
Arbejdstid: 1 time. Hævetid: 1 time. Bagetid: ca. 15 min. Fryseegnet
(uden pynt). ca. 20 portioner 
2 portioner fødselsdagsboller uden marcipan og citron 
#
Glasur: 
125 g flormelis 
ca. 1 dl æggehvider {evt. pasteuriserede} 
Pynt: 
1 pose blandet slik 
1 pose lakridssnørebånd 
*
Lav en dobbelt portion dej til fødselsdagsboller men udelad
citronskal og marcipan. 
Lad den hæve tildækket i 30 min. 
 
Tegn en kagemand eller kone med blyant på bagepapir og læg det
på en bageplade. 
 
Ælt dejen igennem og form 20 boller. 
Sæt dem med ½ cm's afstand inden for tegningens omrids. 
Lad bollerne hæve tildækket i 30 min. 
Sæt pladen i ovnen ved 200 °C i ca. 15 min. 
Tjek, at de midterste boller er færdigbagte og bag evt. lidt
længere. 
Sæt kagen til afkøling på en rist. 
 
Rør glasur og brug det som "lim" til at sætte slik
fast på bollerne. 
Lav et stort smil og brug lakridssnørebånd som hår. 
 
Fødselsdagslagkage
med frugt
Arbejdstid: 45 min. Trækketid: 1-2 timer. 1 lagkage til ca. 10
personer 
#
2½ dl piskefløde 
3 bananer 
4 kiwier 
5 klementiner 
3 chokoladekagebunde 
100 g abrikospuré eller marmelade 
1 dl orangelikør, f.eks. Grand Marnier (eller appelsinjuice)
 
Vaniljecreme: 
½ stang vanilje 
2 spsk sukker 
2 æggeblommer 
1 spsk majsstivelse 
2½ dl mælk 
 
Pynt: 
flormelis 
flødeskum og fødselsdagslys 
*
 
Vaniljecreme: Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mos dem
sammen med sukkeret. 
Pisk det sammen i en gryde med æggeblommer, majsstivelse og mælk.
Kog cremen under omrøring ca. 4 min. Afkøl cremen. 
 
Pisk fløden til skum. 
Vend halvdelen af flødeskummet i cremen og gem resten til at
pynte med. 
 
Pil bananerne og skræl kiwifrugterne - Skær dem i skiver. 
Pil klementinerne og del dem i både. 
 
Læg en lagkagebund på et fad. 
Smør abrikospuré eller marmelade på og læg et lag creme og
et lag frugt ovenpå. 
Læg en lagkagebund på og dryp med Grand Marnier eller appelsinjuice.
Fordel resten af cremen og frugten ovenpå. 
Læg den sidste lagkagebund på. 
 
Lad lagkagen trække mindst 1 time og gerne lidt længere i køleskab.
Pynt den med sigtet flormelis, flødeskum og fødselsdagslys. 
 
Sprøde medaljer med
hindbær og flødeskum
Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 7 min. 4 stk. 
#
Dej: 
50 g smuttede mandler 
50 g smeltet smør 
50 g sukker 
50 g lys sirup 
25 g hvedemel 
 
Fyld: 
1½ dl piskefløde 
ca. 1 spsk flormelis 
200 g friske hindbær (se tips)
 
Pynt: flag eller lys 
*
 
Hak mandlerne til mel i en foodprocessor. 
Tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen ensartet. 
Sæt dejen med en ske i cirkler på to bageplader med bagepapir
i alt 8 kager. 
Tryk dem lidt flade med bagsiden af skeen. 
Bag en plade ad gangen ved 175 °C i ca. 7 min., til kagerne
er lysebrune i kanterne. 
Lad dem køle af på bagerist. 
 
Pisk fløden til skum og smag til med flormelis. 
Fordel flødeskum på 4 sprøde kager. 
Fordel hindbær ovenpå (se tips), læg en sprød kage på toppen
og tryk let sammen. 
Sæt flag i de sprøde medaljer. 
 
Tips: Hvis du ikke kan skaffe friske hindbær, kan du bruge
frosne bær. Hvis de ikke er fra din egen have skal de koges 1 minut af hensyn
til evt. bakterier. Brug evt. mikroovnen. 
 
Kakao med skumfiduser
Arbejdstid: 10 min. Kogetid: 5 min. 6 personer 
#
1 dl kakao 
3 spsk sukker 
1 liter mælk 
12 skumfiduser 
*
Rør kakao og sukker klumpfrit sammen i en gryde med ca. 1 dl
mælk. 
Tænd for blusset og tilsæt under omrøring resten af mælken. 
Bring kakaoen op til kogepunktet. 
Kom skumfiduserne i hvert krus og hæld den varme kakao over.
 
Andre forslag:
Server voksen-kakao med flødeskum (til de voksne), smagt til
med whisky, eller smag kakaoen til med cognac. 
Kakaoen kan også koges med en hel kanelstang eller et stykke
vaniljestang. Vaniljeis er også godt i varm kakao. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin