
Bag en sprød pizza med enkelt grønsagsfyld, og dryp den med
en frisk persilleolie lige før servering. 
Arbejdstid: 20 min. Hævetid: 1 time. Bagetid: 20 min. 
#
Dej: 
15 g gær 
2 dl vand 
½ tsk groft salt 
1 spsk olivenolie 
325 g hvedemel (heraf evt. 100 g grahamsmel eller groft
hvedemel) 
 
Pizzafyld: 
3 mellemstore kartofler 
1 lille squash 
3 tsk olivenolie 
 
Persilleolie med hvidløg: 
½ dl olivenolie 
1 bundt persille 
2-3 fed hvidløg 
1½ spsk vineddike 
salt og friskkværnet peber 
*
Smuldr gæren i lunkent vand, og rør, til den er opløst. 
Tilsæt salt, olivenolie og gradvist hvedemel. 
Ælt dejen glat og smidig, og lad den hæve tildækket i ca. 1
time. 
 
Skrub kartoflerne rene, og skær dem i tynde skiver. 
Vask squashen, og skær den i tynde skiver. 
Vend kartoffel- og squashskiver med 2 tsk olie. 
 
Del dejen i 2 stykker, rul dem ud til pizzabunde, og læg dem
på bagepapir. 
Pensl dem med 1 tsk olivenolie. 
Fordel fyldet på bundene, og sæt pizzaerne i en 225 °C varm
ovn. 
Bag dem sprøde i 20- 25 min. 
 
Blend olie med persilleblade, knust hvidløg og vineddike, og
krydr med salt og peber. 
Dryp de brandvarme pizzaer med persilleolie, og nyd straks! 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin