Logo

Krabbekrebinetter med aromatisk orientalsk sauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Forret til 6 eller hovedret til 4

400 g blandede parboiled basmatiris og vilde ris
7 ½ dl varm hønsefond
6 forårsløg
500 g råt, istandgjort krabbekød, eller 175 g kogt krabbe kød blandet med 175 g rå hakket fisk (med hvidt kød)
25 g rismel
1 æg
1-2 tsk salt
2 tsk kinesisk femkrydderi
1-2 spsk jomfruolivenolie til stegning
Evt. grøn salat som tilbehør
Orientalsk sauce:
3 spsk østerssauce (fx. 'Lee Kum Kee')
3 spsk hoisin-sauce (en tyk sauce af bl.a. sojabønner, vineddike og sesamolie)
1 spsk soja
2 spsk sød ingefærvin eller en anden dessertvin
1 tsk Tabasco

Hæld den varme fond i en mellemstor gryde, tilsæt risene og bring fonden i kog; læg låg på og skru helt ned for varmen. Lad risene simre uforstyrret i 18 min., til de er møre og fyldige og har absorberet al væsken. Fyld køkkenvasken halvt op med isvand og sæt gryden derned, til risene er afkølet.
Skær det grønne af forårsløgene i fine, lange strimler. Skold dem hurtigt med kogende vand og læg dem derefter i koldt vand; stil dem til side. Hak resten af forårsløgene fint.
Krabbekødet renses for evt. stivere og afpuds. Kom kødet i en foodprocessor sammen med den hvide, finthakkede del af forårsløgene, rismel, æg, salt og fem krydderi; lad maskinen køre ad flere korte omgange (brug pulse-knappen), til massen er homogen. (Hvis De anvender kogt krabbekød og rå fisk, skal denne blanding blendes, før de øvrige ingredienser tilsættes).
Tilsæt 500 g af de kogte ris og lad foodprocessoren køre, til blandingen er homogen; lad ikke maskinen køre for længe, så bliver farsen klæg.
Skal krebinetterne spises som hovedret, deles farsen i 8 krebinetter; til forret deles farsen i 18 mindre.
Opvarm halvdelen af olien i en tykbundet pande; steg 4 krebinetter ad gangen, ca. 2 min. på hver side, og hold dem varme. Bland ingredienserne til den orientalske sauce i en lille skål. Rør de strimlede forårsløg i resten af risene, anret krabbekrebinetterne på risene og hæld lidt sauce over.
Denne ret er et mix af flere fremragende retter, som kommer fra Louisiana og San
Francisco. Det karakteristiske ved retten er dens faste konsistens. Hvis du ikke kan få frisk krabbe, så brug optøet krabbe kød. Krydr retten godt: den milde, sødlige smag kræver et salt modspil.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.266 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her