Amarene-kirsebær (Amarena Fabbri) er italienske syltede vilde kirsebær. De købes i specialforretninger og ved juletid også i velassorterede supermarkeder. Stødt anis købes på apoteket og hos materialister. Salaten passer godt til al slags kraftig og krydret mad. Brug resten af kirsebærsaften til saftevand.
600 g rødkål
100 g valnødder
100 g (nettovægt) Amarene-kirsebær
½ tsk  stødt anis
2-2 ½ spsk  kirsebæreddike (eller anden vineddike)
1 spsk  olivenolie
2 spsk  saft fra kirsebærrene 
salt og peber
Fjern de yderste blade, stokken, og snit rødkålen fint. 
Rist nødderne nogle minutter på en tør hed pande, rør undervejs, og pas på, de ikke brænder på. 
Knæk dem evt. i mindre stykker, og sorter smulderet fra. 
Si væden fra kirsebærrene, og gem den. 
Bland alle ingredienser, på nær nødderne, og smag salaten til. 
Pynt med nødderne ved serveringen.