
 
Agurker på en ny, dejlig facon. Vil overraske de fleste
meget positivt
Til 4-5 personer Tilberedningstid: ca. ½ time Ikke
fryseegnet 
#
1 stor salatagurk 
2 store løg 
6 tomater 
100 g bacon i tynde skiver 
2 dl fløde 
2 bdt frisk dild 
groft salt 
*
1. Skræl agurken, del den på langs og skrab kernerne ud. 
Skær agurken i 5-6 cm lange stykker, drys groft salt på og
lad dem trække 5-10 min. i et dørslag. Skyl agurkestykkerne i koldt vand og lad
dem dryppe godt af. 
 
2. Pil løgene og skær dem i tynde skiver. 
Hæld tomaterne over med kogende vand. 
Lad dem stå 1 min., flå dem og skær dem i både. 
 
3. Klip baconskiverne i store stykker og steg dem let i en
gryde sammen med løgringene. 
Læg tomater og agurker i gryden og lad det hele snurre i
10-12 min. 
 
4. Tilsæt fløde, lad det koge op og smag retten til med
salt. 
Drys fintklippet dild over. 
Serveres varm med brød eller nye kartofler til.