4 Couverter
Hellefisk med frisk stenbiderrogn, rødløg og feldsalat. Hertil serveres ristet brød og cremefraiche dressing. 
0,300 kg Røget hellefisk, i skiver
0,120 kg Frisk stenbiderrogn
0,003 kg Fin salt
0,100 kg Feldsalat
0,100 kg Rødløg
0,150 l Cremefraiche 18%
0,050 kg Mayonnaise
2 stk Æg
Salt og peber
3 skiver Sandwich brød
Stenbiderrogn: 
Den hele stenbiderrogn kommes i en skål med koldt vand og piskes forsigtigt, for at fjerne hinder. Rognen dryppes af i en si, og smages til med salt. 
Salat: 
Nip roden af feldsalaten og skyl den godt. 
Dressing: 
Cremefraiche og mayonnaise røres sammen og smages til med salt og peber. 1 spsk  hakkede rødløg tilsættes. 
Æg: 
Kog æggene. Halver æggene og pil blommen ud, og passér blommen igennem en sigte. Den sigtede blomme kommes tilbage i æggehviden. 
Læg feldsalaten midt på tallerkenen, og læg hellefisken ovenpå. Læg en spsk  stenbiderrogn ved i den ene side og et æg i den anden. Pynt af med rødløg.