Yufkadej af: 
250 gram hvedemel 
¼ pakke gær 
½ tsk  salt 
1 ½ dl lunken vand 
2 spsk  olie 
 
Kyllingefyld af: 
1 kylling 
3 løg 
2 tomater 
1 spsk  smør 
salt og peber 
50 gram smeltet smør 
 
Dejen æltes sammen og hæver en time. 
Den deles i seksten boller, der klappes flade og vendes i hvedemel. 
Hver bolle rulles ud til en rund plade på ca. 12 cm. 
Det er en fordel at rulle pladerne ud i flere omgange, dvs. først rulles 
den ud til ca. 8 cm., lad den så hvile lidt og rul den så fuldt ud. 
Brug meget hvedemel under udrulningen. 
Kyllingen koges mør og kødet pilles fra skroget. 
Skær kødet i mindre stykker. 
Løg og tomater snittes og steges 10 minutter i smør. 
Tilsæt nu kyllingekødet. 
Dejpladerne pensles med smør og lægges sammen to og to. 
Fyldet lægges i midten og siderne foldes ind over til en lille pakke. 
Pensl pakkerne med smeltet smør og bag den 20 min. i ovnen ved 200ºC.