
 
En let og lækker salat med vinterens gode råvarer. Det søde
og syrlige i citrusfrugterne går godt i spænd med den let bitre julesalat. 
Arbejdstid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver
portionen. 
 
#
1-2 julesalat 
1 appelsin eller 2 klementiner 
10 sorte oliven 
Dressing: 
1 spsk rødvinseddike 
¼ tsk sukker 
1 spsk olie 
salt og peber 
*
 
Pisk dressingen sammen i en stor skål og smag til med salt,
friskkværnet peber og evt. lidt mere olie - afhængig af din vineddike. 
Halver julesalaten, skær stokken ud og snit salaten i tynde
strimler på skrå. 
Vend dem i dressingen. 
Skær skrællen af appelsinen og skær frugten ud mellem
hinderne - klementiner skal blot pilles og deles i både. 
Læg frugten på salaten og drys med oliven. 
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin