
 
En mættende ostesalat med skinke, champignon og sorte oliven
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca. 15 min. 
#
1 salathoved eller ½ iceberg 
10-12 radiser 
100 g kogt skinke 
200 g ost, fx Danbo 
100 g friske champignon 
10-12 sorte oliven (kan udelades) 
olie-eddike marinade (se nederst). 
*
1. Skyl salaten og ryst vandet af. 
Riv bladene i små stykker eller skær dem i fine strimler. 
2. Rens radiserne, skyl dem og skær dem i skiver. 
3. Skær skinken og osten i terninger. 
4. Rens champignonerne, skyl dem og skær dem i skiver. 
5. Læg alle ingredienser til salaten på et fad eller i en
skål. 
6. Ryst marinaden og hæld den over salaten.
Olie-eddikemarinade
1½ dl olie 
½ dl hvid- eller rødvinseddike 
salt og peber fra kværn 
 
Ryst ingredienserne sammen og smag marinaden til - evt. også med hvidløg og/eller lys, usødet sennep. Marinaden kan også tilsættes krydderurter. 
 
Citronmarinade
Citronmarinader tilberedes på samme måde som olie-eddikemarinaden, men med friskpresset citronsaft i stedet for eddike. 
Citronmarinaden har en finere smag end eddikemarinaden og passer til sarte krydderier og krydderurter.