Logo

Hvis det driller, når du griller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvis det driller, når du griller

Øvelse gør mester, og det er netop ved at prøve sig frem, de fleste lærer, hvordan man får det bedst mulige resultat. Men pas på ne­denstående faldgruber.

 

● Vær tålmodig når du tænder en trækulsgrill: Det tager mindst 25-30 minutter at nå den ønskede temperatur. Grillen er klar, når der ligger en lysegrå aske over kullene. Hvis man lægger maden på, før grillen er varm nok, kan man risikere at forlænge stegetiden og gøre kødet sejt. Desuden kan maden tage lugt og smag fra optændingsvæske eller -blokke, der ikke er udbrændte.

 

● Vær ikke alt for ivrig efter at bruge optændingsvæske, der kan føre til alvorlige brande. Brug aldrig benzin eller andre letan­tændelige væsker til at tænde trækul. Brug kun de optændings­væsker, der er udviklet specielt til grillbrug og lad kullene trække, før du tænder grillen. Hæld aldrig optændingsvæske på varme trækul. Følg brugsanvisningen for optændingsvæsken og spar på den.

 

● Forskellige madvarer kræver forskellige grillmetoder, så sørg for at vælge den rigtige. Det er vigtigt at forstå forskellen på den direkte og den indirekte metode.

 

● Lad være med at kigge til maden hele tiden. Hver gang, du løfter låget, slipper der varme ud, og det øger stegetiden og risi­koen for, at flammerne blusser op. Beregn stegetiden og løft kun låget for at hælde flere kul på, pensle eller vende maden.

 

● Luk hverken de øverste eller de nederste spjæld under stegningen, da de sikrer en god luftcirkulation og sørger for, at kullene bliver ved med at brænde.

 

● Lad være med at vende maden for ofte. I de fleste tilfælde er det, især når du bruger den direkte metode, tilstrækkeligt at ven­de maden en enkelt gang, når. halvdelen af stegetiden er gået.

 

● Lad være med at bruge en gaffel til små stykker kød. Gaflen laver huller i kødet, så saft og smag kan løbe ud med det resultat, at kødet bliver tørt.

 

● Mange mennesker tror, at man holder på saften i kødet ved at stege det i kort tid ved en høj temperatur. Men resultatet bliver blot, at kødet bliver brændt udenpå, mens det stadig er råt indeni. Det er bedre at »brune« kødet i nogle minutter over direkte varme og derefter flytte det til indirekte varme i resten af stegeti­den. Det kaldes kombinationsstegning.

 

● Læg aldrig alufolie eller lignende i bunden af grillen eller over stegeristen. Det eneste, du opnår, er at forhindre luften i at strømme frit i grillen. Tildækning af stegeristen kan også resultere i, at stegefedtet samler sig i små søer, der kan få ilden til at blusse op.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.407 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her