Logo

Tortillas med tex-mex smag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tortillas med tex-mex smag

 

Værsågod - lad dig henføres af lækre, ovnbagte tortillas. De er fyldt med kaloriefattigt hakket kød, som er omhyggeligt krydret

• Bønner uden fedt sænker kalorietallet • En proteinrig ret.

Forberedelse 25 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Tortillas med tex-mex smag:

500 g magert hakket oksekød

4 tortillas

1 løg

2 fed hvidløg

smør eller olie til stegningen

1 dåse hvide bønner

2 dl salsa

½ dl hakket koriander eller persille

 

* Fremgangsmåde:

1 Varm ovnen til 175 °C.

Læg bagepapir på en plade.

Pil og hak løg og hvidløg fint.

 

2 Smelt lidt fedtstof på en teflonpande, ved jævn varme og steg løg og hvidløg gyldent under omrøring, ca. 5 min.

Tilsæt kødet og steg det grynet under omrøring.

Rør de afdryppede bønner i og varm det hele igennem, ca. 5 min.

 

3 Fordel kødfyldet midt på de 4 tortillas.

Fold siderne op og rul dem fast sammen.

Læg rullerne med sammenføjningerne nedad på pladen.

 

4 Bag i ovnen ca. 20 min, eller til rullerne er gyldne.

Vend dem en gang undervejs.

Anret rullerne på 4 tallerkener og øs salsaen over.

Drys med koriander og server straks.

 

Tips & råd

 

Tortillas med tex-mex smag

Fordel kødfyldet på midten af hvert brød.

Fold siderne ind over fyldet, for at få en tæt pakke og rul så tortillaen sammen.

 

Tortillas med tex-mex smag

Anvend en grilltang når brødene skal vendes i ovnen. Vær forsigtig, så de ikke går itu.

Det er vigtigt at vende brødene, så de får en ensartet brun skorpe.

 

FRYSNING: Tilbered tortillarullerne efter opskriften. Lad dem blive helt kolde.

Rul dem en og en i folie og frys i op til 2 mdr.

Ved genopvarmningen lader, du brødene tø i køleskabet og varmer dem så ved 175 °C, ca. 15 min, eller til de er gennemvarme.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 462 = kJ 1940

Kulhydrat 46 g Protein 29 g Fedt 18 g (35%) Fibre 5 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.328 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her