Logo

Moseand med æble/avocadosalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Moseand med æble/avocadosalat


#

3 kg and
salt, peber
4 dl andebouillon
1 dl halvtør hvidvin
2 appelsiner 
½ citron
1 spsk vineddike
1 spsk sukker

Salat:
1 moden avocado
3-4 spiseæbler
50 g saltede jordnødder
1 bundt brøndkarse

Marinade:
1½ spsk citronsaft
6 spsk olie
salt, peber
1-2 tsk lys fransk sennep
evt. lidt sukker
*


Anden:
Krydr anden (uden indmad) ind- og udvendigt med salt og peber.

Brun den for stærk varme, 250 ºC først 7-8 minutter med ryggen opad, så med brystet opad.

Dæmp herefter varmen til 160 ºC, og lad anden stege færdig, det sidste kvarters tid for åben ventil og/eller let åben ovndør for stærk varme (225-250ºC)
Den er færdig på omkring et par timer.


Stik i låret - Er den udpiblende saft klar, er anden det også.

Er den rosa, er kødet det også, og det kan mange lide.

Saucen:

Kog bradepanden af med hvidvin og bouillon, helst kogt på vingespidser, hjerte, kråse og skoldede skrabede andefødder. Lad det koge ind for god varme uden låg.

Der skal være 3,5-4 dl i alt.

Smelt sukkeret og eddiken i en lille kasserolle og småkog det, til det ligesom jævner let, bliver lidt karamel-agtigt.

Kom saften af appelsiner og citron heri, kog det op, si det eventuelt, og tilsæt så 1 spsk finstrimlet citronskal.

Egentlig skal der bruges en specielt bitter appelsin, men den tilberedning støder man ikke ofte på.
Kom appelsinblandingen i den godt indkogte skysauce, lad det hele koge nogle minutter og servér det til anden, der evt. kan garneres med halve, pillede appelsinskiver .


Marinaden
Rør alle ingredienser sammen og smag den til med salt, peber, sennep og evt lidt sukker.

Sukkeret skal her fungere som et krydderi og ikke som et sødemiddel.

Vask æblerne, del dem midt igennem og fjern kernehuset, men ikke skrællen, og skær dem i tynde skiver.

Hæld lidt af marinaden over, så de ikke bliver brune af luftpåvirkningen.

 

Del avocadoen på langs og befri den for sten og skræl. En stor ske er en god hjælp her.

Skær halvdelene i ½ cm tykke skiver.

Bland dem med æbleskiver, jordnødder og brøndkarse.

Hæld resten af marinaden over og servér straks.

 

Server fx Hasselbach-kartofler til.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.542 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her