 
 
 
Server rodfrugtmosen til fx en god bøf, pølser, gullasch
eller en anden skøn gryderet. 
 
# Det skal du bruge:
500 g bagekartofler 
400 g persillerødder 
200 g gulerødder 
1-2 fed hvidløg 
50 g smør 
2 dl mælk 
1 knsp revet muskatnød 
salt og peber 
1 dl hakket persille 
 
* Sådan gør du:
Skræl persillerødder, gulerødder og kartofler, skær dem i
grove stykker.
Kog dem møre i vand med hvidløgsfed, men uden salt.
Hæld vandet fra, mos rødder og kartofler.
Rør det sammen med smør skåret i terninger og varm mælk. 
Smag mosen til med revet muskatnød, salt, peber og hakket
persille. 
 
Tips: knoldselleri, squash, pastinak kan også bruges.
En håndfuld grønne ærter kan drysses over mosen.
Vil du have en rød rodfrugtmos kan du komme rødbede i.
Glimrende "erstatning" for almindelig kartoffelmos.