Zuppa di scampi e basilico - til 4 personer
 
500 g jomfruhummer 
½ stængel bladselleri 
2 gulerødder
1 løg
1 fed hvidløg
2 tomater
1 bdt  basilikum 
Hakket persille
Olivenolie
 
Tag skallerne af jomfruhummerne, men skyl dem grundigt og stil til side. Skær alle grønsager i klodser, læg dem i en gryde med jomfruhummerskallerne og hæld 1 liter koldt vand på. 
Bring gryden i kog, skru ned for blusset efter 10 minutter og lad simre i yderligere 1 time.
Tag grønsagerne op og kør dem med lidt suppe på en foodprocessor.
Sauter lynhurtigt jomfruhummerne i lidt olie med en anelse hakket hvidløg.
Server den siede suppe med lidt grønsagspuree og jomfruhummer på toppen. 
Drys hele blade basilikum over.